Trani

Trani byTrani om nattenItaliensk isHvidkalkede huseDen by, der overraskede mig allermest i Italien, og som var en af mine absolut yndlings, var stensikkert Trani, som du kan læse om nu. Det var faktisk slet ikke meningen, at vi skulle have besøgt byen, men da vi besluttede os at køre en lidt anden rute, endte valget på denne by. Det eneste vi havde læst om Trani (af det lidt info vi kunne finde) var, at den havde et dejligt havneområde – men byen indeholder bare SÅ meget mere end det. Trani er vitterligt fantastisk. Det er den aller bedste kombination af havneområde, hvidkalkede gamle huse, trendy atypiske butikker og spisesteder og strand lige udenfor byen. Vi boede på det fineste lille bed & breakfast, der hed 42 Zanardelli B&B: flot indrettet, fin lille altan, perfekt beliggenhed og en service, der var i top. Det kan helt klart anbefales. En anden ting som er anbefalelsesværdigt, er isbutikken La Scimmieta, som har tusindvis af lækre is-varianter. Det bedste ved det hele er det liv, som byen besidder. Der er simpelthen sådan en helt fantastisk stemning om aftenen, og gaderne er fyldt af glade italienere (stort set ingen turister) i alle aldre. Jeg skal stensikkert tilbage til Trani – og du burde også besøge byen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *