Tacombi Fonda Nolita

Som I vil kunne fornemme på de næste par anbefalinger, spiste vi sindssygt meget lækkert i NYC ;))
En af aftnerne tog vi på Tacombi Fonda Nolita, som er en mexicansk restaurant. Maden tager selvfølgelig udgangspunkt i det mexicanske køkken, og alt bliver tilberedt med de friskeste råvarer med fokus på fair trade og høj kvalitet. Man kan virkelig smage, at maden er veltilberedt og hjemmelavet. Deres tacos-chips og guacamole var vanvittig lækkert at starte med, hvorefter vi fik lidt blandede tacos med både fisk og kød, som også var et hit. Vælg endelig også en af deres friskpressede juices til, da maden godt kan være en anelse spicy. Stemningen er virkelig hyggelig og lidt alla et street food market med det rå interiør og lyskæderne. Den gamle folkevogn sætter lige prikken over i’et. Oprindelig startede Tacombi nemlig med at sælge tacos nede i Mexico fra netop sådan en vogn. Endnu et plus var at tjenerne simpelthen var så søde og rare, og rigtig gode til at beskrive menukortet (hvoraf en masse  var mexicanske retter, som man ikke lige kunne gennemskue hvad var) og hvad det forskellige på tallerkenen var, da det blev serveret. Så snup da også lige et stykke Mexico, når du er i New York!

Hvor?
267 Elizabeth Street, New York, NY 10012
Hvornår?
Man-ons: 11.00-00.00 og tors-lør: 11.00-01.00 
Andet?
http://tacombi.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *