Roadtrip-guide til Italien

Her kommer endnu en komplet guide – nemlig en guide til hvordan et roadtrip i Italien på 2 uger evt. kunne se ud. Her vil du få inspiration til hvilke byer, jeg vil anbefale dig at besøge, og andre små tips undervejs heriblandt fx. lækre spisesteder. Konceptet er det samme, hvis du har brug for at læse nærmere om de enkelte steder, kan du blot trykke på “læs mere her”, og så bliver du automatisk viderestillet til det specifikke indlæg. Indlæggene er lagt i kronologisk rækkefølge, dvs. den rækkefølge vi besøgte byerne i.

Ruten
“Du får altså et indblik i, hvor mange byer du faktisk kan nå at se på bare 14 dage med den rette research og planlægning, men du kan jo også bare blive inspireret til at tage en længere ferie i én af byerne. Sammensætningerne og mulighederne er jo uendelige. Ihvertfald vil jeg tippe og fortælle jer om netop de byer vi besøgte, og hvorfor jeg elskede dem.”
Læs mere Intro her.

Rapallo
“Rapallo har også en lille bymidte med caféer og restauranter og også nogle fine butikker. Langs vandet er der et hav af lækre bademuligheder, hvor man kan leje liggestole og nyde havet og den fine udsigt mod bjergsiderne. Den fedeste ting ved byen er, at der nærmest ingen turister er overhovedet, og de turister man ser, er primært italienere, der selv er rejst på ferie.”
Læs mere om Rapallo her.

Riomaggiore
“Det som vi gjorde, og som var en af de vildeste (og absolut hårdeste) oplevelser jeg har haft, var at gå fra by til by. Jeg gik “kun” fra Riomaggiore – Manarola, og fra Manarola – Corniglia, og det var helt vanvittigt hårdt og utrolig varmt. Men når jeg tænker tilbage på det, var det absolut det hele værd, og en af de smukkeste naturoplevelser jeg nogensinde har haft.”
Læs mere om Riomaggiore her.

Radda in Chianti
“Chianti er et kæmpe vinområde, hvor der ligger de smukkeste vingårde i det mest naturskønne omgivelser, så langt øjet rækker. Simpelthen det essentielle sted at være i fuldkommen ro, og nyde naturen og sin ferie – mange tager også herned på cykelferie, som området også egner sig til.”
Læs mere om Radda in Chianti her.

Minori
“Minori er rigtig hyggelig og stadig autentisk, da den virkelig heller ikke er særlig stor. I Minori kan du nyde det lækre vand i dagstimerne, og om aftenen kan det anbefales at tage en bådtur til en af de andre byer på kysten (bådene sejler flere gange om dagen).”
Læs om mere om Minori her.

Tropea“Tropea ligger hævet over havets overflade, og på første gåtur i byen får man mest af alt følelsen af at være i en gammel italiensk middelalderby. Byen er nemlig fyldt med en masse små snoede gader, som bugter sig gennem hele byen.”
Læs mere om Tropea her.

Trani“Det eneste vi havde læst om Trani (af det lidt info vi kunne finde) var, at den havde et dejligt havneområde – men byen indeholder bare SÅ meget mere end det. Trani er vitterligt fantastisk. Det er den aller bedste kombination af havneområde, hvidkalkede gamle huse, trendy atypiske butikker og spisesteder og strand lige udenfor byen.”
Læs mere om Trani her.

Pescara“Hvis du er til strand i lange baner (faktisk ca. 20 kilometer) er Pescara lige noget for dig. Pescara er nemlig en by med sand og vand, så langt øjet strækker sig og med en strandpromenade med et hav af caféer og restauranter. Vandet er klart og ret lavvandet, som jo egner sig rigtig godt til børnefamilier.”
Læs mere om Pescara her.

Frascati“Vi boede på et ret vildt sted, som hedder Villa Tuscolana Park Hotel, og som ligger på toppen af et bjerg og har udsigt udover Rom. Hotellet er som et helt mini-slot, og meget anderledes i forhold til et traditionelt moderne hotel. Her er der også mulighed for en dejlig spa-oplevelse i hotellets eget spa.”
Læs mere om Frascati her.