PS Bar & Grill


I kender måske allerede til famøse PS Bar & Grill fra Indre København, men nu har de også åbnet en, i min optik, meget hyggeligere filial på Østerbro. Stedet åbnede i starten af november og er altså helt nyt. Hos PS Bar & Grill er konceptet enkelt: Bestil lige hvad du har lyst til, og sammensæt det præcis som  du ønsker. Du kan simpelthen lave så mange forskellige smagskombinationer. Menukortet består af et stort udvalg af snacks, kød, fisk, hummer, pizza, sideorders, saucer og desserter samt ost. Der er altså rig mulighed for at finde noget for enhver smag. Maden er veltilberedt, og priserne meget medgørlige. Jeg kan især anbefale deres snacks med røget laks og lynstegt tun, deres sideorders med “tomat” , for ikke at nævne deres sprøde pomfritter med béarnaise. Til maden kan du vælge mellem et væld af lækre drinks og vine (rødvinen Barbera del Monferrato var vildt god). Omgivelserne er vanvittigt hyggelige – mere er der ikke at sige om det. I weekenden kan du også få morgenmad på PS Bar & Grill Østerbro. Her  finder du alt fra det klassiske som avocadomad, yoghurt, røræg og crossainter til det lidt mere greasy så som PS burger, pizzetta, amerikanske pandekager og hotwings, som dine tømmermænd vil elske. Der er altså masser af muligheder hele dagen lang!

Hvor?
Østerbrogade 106, 2100 København Ø
Hvornår?
Man-ons: 11.00-00.00, tors: 11.00-01.00, fre: 11.00-02.00, lør: 10.00-02.00 og søndag: 10.00-23.00
Andet?
https://psbargrill.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *