Pizza Beach

Flot faverig facade Lækker pizza og 2 colaer Indendørs interiør med lyskæderSå er vi faktisk nået til den sidste enkeltstående anbefaling til NYC, da de næste 3 (og dermed ALLERsidste) indlæg kommer til at være såkaldte kombi-indlæg, hvor jeg anbefaler lidt forskelligt under en samlet overskift. Men ihvertfald synes jeg også lige Pizza Beach fortjener et indlæg. Allerede når du hører Pizza Beach’s slogan “Pizza. Beach. Sleep. Repeat” lyder det ret så tiltrækkende. Vi var på Pizza Beach den sidste aften, inden vi skulle mod lufthavnen, og det var en virkelig fin afslutning. Stedet er sindssygt lækkert indrettet med inspiration hentet fra Californien, så du får en total strand-følelse. Det hele er i lyse sommerlige farver, og det er vildt hyggeligt med alle lyskæderne i loftet – derudover var det dejligt, at man også kunne sidde ude. På Pizza Beach delte vi en super lækker pizza der hed: Mushroom & Stracciatella – men der er simpelthen så mange forskellige muligheder. De er alle lavet i italiensk stenovn, og får derfor den lækreste sprøde og samtidigt bløde bund. Hvis du ikke har lyst til pizza, findes der heldigvis også en masse andet på menukortet så som fx salater, burger, burrata, kødboller mm. Nyd gerne maden med en af deres mange cocktails, som ser vildt lækre ud!

Hvor?
167 Orchard St, New York, NY 10002
Hvornår?
Frokost: tors-søn: 12.00-16.00
Aftensmad: søn-ons: 16.00-00.00 og tors-lør: 16.00-02.00
Andet?
https://www.pizzabeachclub.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *