Pescara

Strand i Pescara Tapas Vandfald Hvis du er til strand i lange baner (faktisk ca. 20 kilometer) er Pescara lige noget for dig. Pescara er nemlig en by med sand og vand, så langt øjet strækker sig og med en strandpromenade med et hav af caféer og restauranter. Vandet er klart og ret lavvandet, som jo egner sig rigtig godt til børnefamilier. Sandet er meget finkornet, og super lækkert uden nogle sten – dog er det sindssygt varmt i solen, så husk klip-klappere, da stranden er ret bred, og du måske skal gå nogle meter ned til vandet. Udover at det helt sikkert kan anbefales at bruge din primære tid på stranden, har Pescara også en rigtig hyggelig bymidte med mange butikker. Her finder du både de store kæder du kender, men også mange super fine små unikke butikker, hvis du bevæger dig væk fra hovedegaden. Til aften kan jeg anbefale dig at spise på Fattoria Toccaferro, som er et virkelig hyggeligt sted inde i byen med rigtig lækker vin, pizza, tapas og dessert. En anden ting, som er ret nice, er at leje en cykel og cykle langs strandpromenaden, som har cykelsti hele vejen – på den måde får du set rigtig meget af byen og får en god fornemmelse af den. Enjoy!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *