Daluma

Acai-bowls og smoothie-bowls går man aldrig galt i byen med, og hos Daluma får du nogle super friske af slagsen. Hovedessensen hos Daluma er økologiske, bæredygtige og nærende produkter, som alle er skabt af en masse naturlige ingredienser, som giver en skøn friskhed. Produktionen af diverse juices mm., foregår koldpresset, hvilket også er med til at mindske spild af frugternes- og grøntsagernes næringsstoffer. Hos Daluma ser alle produkterne virkelig friske og hjemmelavede ud, og omgivelserne du nyder dem i, er skønne og rene. Hvis vejret er til det, har de et rigtig cool sidde-arrangement ude foran butikken, så du kan sidde på nogle bænke og nyde vejret. Jeg kan klart anbefale deres smoothie-bowls, men derudover findes blandt andet også en masse juices, salater, supper og chiagrød. Selv deres emballage er lavet af genbrugsmateriale – et totalt grønt og hipt spisested på alle måder!

Hvor?
Weinbergsweg 3, 10119 Berlin
Hvornår?
Man-fre: 8.00-20.00, lør: 10.00-19.00 og søndag: 10.00-18.00
Andet?
http://www.daluma.de

Prinzessinnengärten

Hvis vejret er til det, og du leder efter det hyggeligste grønne spot i Berlins travle gader, så skal du helt sikkert besøge Prinzessinnengärten i Kreuzberg. Prinzessinnengärten emmer virkelig af ro og fred – her kan du nyde en dejlig kop kaffe eller en kold most, omringet af træer på små casual borde. Du får en følelse af at sidde i en kæmpe have midt i Berlin på den hyggeligste måde, hvor blomsterne gror lidt mere frit end i en almindelig park. Derudover det er et sted man kan hænge ud, er det også en kæmpe økologisk have, hvor lokale midt inde i byen arbejder med økologi, biodiversitet og klima-forandringer: Mega optur urban lifestyle. Psst! Når nu du er i Berlin, skal du næsten prøve en photo-automat, sådan en finder du blandt andet også i Prinzessinnengärten!

Hvor?
Prinzenstr. 35-38/Prinzessinnenstr. 15 (U8 Moritzplatz), 10969 Berlin
Andet?
http://prinzessinnengarten.net

The Barn

Vi smutter videre med berlin-guiden, og her kommer et lille kaffetip. Hvis du skal have lækker kaffe på din tur, kan jeg nemlig klart anbefale dig The Barn. The Barn ligger faktisk lige ved siden af Do You Read Me?! som jeg skrev om i forrige indlæg, så det er passende at besøge begge dele samtidig. The Barn er en lille kaffebar, samt et kafferisteri, der ligget i et yndigt stille område af Berlin. Her er perfekt atmosfære til at nyde en rolig kaffe, både inden- og udendørs. Kaffen, der produceres hos The Barn, er så lækker, at den er at finde i mange store kaffebarer verdenen over helt fra New York til Japan. Alle bønnerne brugt til kaffen er friske, i høj kvalitet og med fokus på bæredygtighed – og det kan jeg love dig for, at du kan smage på kaffen. Deres cortado var i top! Udover at købe lidt hjemmelavet til ganen og en lækker kop kaffe med bio-dynamisk mælk, kan du fx. også købe kaffebønner og merchandise.

Hvor?
Auguststrasse 58, 10119 Berlin
Hvornår?
Man-fre: 8.00-18.00 og lør-søn: 10.00-18.00
Andet?
https://thebarn.de

Do You Read Me?!

Nu blev det tid til endnu en lille mini-guide, og turen går nu til Berlin, hvor jeg for nylig tilbragte et par dage. De kommende 7 indlæg vil altså dreje sig om små tips til den tyske hovedstad, og det vil indebære alt fra god kaffe, en lækker park og et sted hvor du kan købe flot undertøj. Men nu til det første tip nemlig: Do You Read Me?!. Do You Read Me?! er en lille bog-forretning, som godt kunne minde lidt om mini-udgave af en af mine favorit bogforhandlere, nemlig McNally Jackson i New York (læs mere om den her). Butikken består kun af ét enkelt rum, som er dækket af bøger i alverdens størrelser og farver. Selvom der er rigtig mange bøger, har butikken virkelig formået at skabe et lækkert dekorativt rum med sorte vægge som baggrund og for enden af rummet et stort glasparti med grøn udsigt. Dette gør, at bøgernes vidt forskellige grafiske design virkelig kommer til gode i de enkle rammer, uden at oplevelsen er kaotisk og rodet. Hos Do You Read Me?! kan du købe diverse magasiner og bøger med blandt andet temaer som design, arkitektur, fotografi, samfund og kultur. Med garanti dit første Berlin-must-see!

Hvor?
Auguststraße 28, 10117 Berlin-Mitte
Hvornår?
Man-lør: 10.00-19.30 og søndag: lukket
Andet?
http://www.doyoureadme.de