Østerberg Is

Nu da kalenderen for alvor har budt sommeren velkommen, tænkte jeg at det var essentielt at dele et tip til en is-butik, som jeg synes er sindssygt lækker. Østerberg Is, som ligger i det fine rødlige hus på Østerbro tilpas tæt på søerne, er nemlig et skønt sted at nyde sin is. Isen er virkelig lækker, og har en perfekt blød og cremet konsistens. Der fåes både sorbeter og flødeis i alverdens smage så som: vanilje, brownie, hyldeblomst, aloe vera/granatæble og jackfruit. Smagene varierer konstant, og der er altså et bredt udvalg. Jeg er især fan af deres lakrids- og vanilje is, og et must er at få det i de sprøde vafler. Ejeren bag butikken er Cathrine Østerberg, som har brugt meget tid på forskning i is, og i 2016 vandt hun endda et hædersdiplom fra det Danske Gastronomiske Akademi for “sin værdifulde indsats for dansk gastronomi” – hun har altså max styr på sin is! Selve isbutikken er også virkelig hyggelig med de mange små illustrationer af råvarerne, der bruges til at fremstille isen ,og ej at forglemme den skønne duft af nybagte hjemmelavede vafler. Udover at sælge den vildt lækre is afholder Østerberg Is også forskellige event som iskurser, issmagning og gourmet-torsdage, hvor du kan smage på is med “unormale” og specielle smage. Derudover kan du fx. også leje isdiske eller iscykler til dit eget arrangement, eller få lavet en islagkage. Mulighederne er mange hos Østerberg Is!

Hvor?
Rosenvængets Allé 7C, 2100 København Ø
Hvornår?
Man-søn: 13.00-21.00
Andet?
http://www.osterberg-ice.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *