Mant

Hvis du er fan af planter i alle afskygninger og allerede besidder de grønne fingre, eller hvis du bare gerne vil med på trenden og eje en hænge-sukkulent eller en kaktus, som er nem at passe, så er Mant lige noget for dig!
Hos Mant vrimler det nemlig med planter til indendørs og udendørs brug: ranunkler, kaktusser, pileaer, philodendroner, lavendler og jeg kunne forsætte. Derudover finder du de fineste interiørting såsom smukke potter til at pimpe dine planter, lamper, brevvægte, notesbøger, fine prints, bøger osv. Der er simpelthen SÅ mange fine ting, så selvom butikken ikke er særlig stor, kan man snildt bruge lang tid derinde, da der er så meget forskelligt at kigge på. Butikken er simpelthen så dragende allerede ved første øjekast ude foran butikken, hvor du finder det smukke blomsterhav i flotte farver, og du må ikke snyde dig selv for at gå ind i selve butikken, da den virkelig en oplevelse i sig selv. Det er nemlig næsten som at træde ind i en lille minijungle/botanisk have midt inde i København. Mant er altså klart et besøg værd, da der med garanti er noget for enhver smag, og desuden er det også et virkelig godt sted lige at smutte forbi og købe værtindegaven.

Hvor?
Læderstræde 30, 1201 København K
Hvornår?
Man-fre: 11.00-18.00 og lørdag: 11.00-16.00
Andet? 
https://www.facebook.com/Mant-252183021555236/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *