Love Adorned

Neon skilt Forskellige varer Interiør og flyvende sky Varer på hylderneVi er nået til det 7. sidste indlæg i NYC guiden, og det er nok også ved at være på sin plads i denne omgang ;)) Endnu en butik du skal besøge er Love Adorned – ikke fordi du behøver at købe noget (selvom der virkelig er mange fine ting), men fordi butikken er et lille kunstværk i sig selv. Den er helt vildt smukt indrettet, og overalt du kigger hen, er der fine finurlige ting og flotte farvesammensætninger. Kunstige skyer er kun én af alle de vilde ting, der hænger ned fra loftet, og nøje udvalgte produkter i montrerne og på hylderne, gør altså butikken helt eventyrlig at gå rundt i. Love Adorned er først og fremmest en smykkeforretning, men indeholder også så meget andet end det. Du kan blandt andet finde en masse livsstilsprodukter i form af fx. keramik, bøger, duftlys, solbriller, parfumer og clutches – men som sagt også vildt mange fine smykker. Alle produkterne er indkøbt med fokus på smuk æstetik og godt håndvæk. Love Adorned er altså et perfekt sted at købe gaver med hjem, og du kan næsten heller ikke undgå at købe noget til dig selv, så mange fine ting der er.

Hvor?
269 Elizabeth Street, New York, NY 10012
Hvornår?
Man-søn: 12.00-20.00
Andet?
https://www.loveadorned.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *