Kurhotel Skodsborg

img_3378img_3385img_3414img_3462img_3408Forleden weekend tog min kæreste og jeg på et weekendophold på Kurhotel Skodsborg.
Hos Kurhotel Skodsborg er det muligt at tjekke ind fra kl. 15 af, så der er rig mulighed for at benytte deres fantastiske spa inden aftensmad. Vores værelse var ubeklageligt og meget lækkert.
I spa’et finder du hele 16 forskellige lækre bade mm. og selve spa-området er virkelig gennemført. Der er gratis frugt, the og vand i området samt dejlige lounge områder hvor man kan slappe af i de hvide kåber. Der er også rig mulighed for at tilkøbe forskellige spa-behandlinger.
En ting jeg klart kan anbefale er Kurhotel Skodsborg’s morgenbuffet som man spiser i lokaler med havudsigt. Brunchen var super lækker og der var noget for enhver smag: klassisk brunch med bacon og æg mm, men derudover også andre alternativer såsom palæo brød, rødbede juice og grød med æbler og nødder. Brunchen bestod af ALT hvad hjertet begærer, og der var simpelthen så mange muligheder. Hvis du ikke har lyst til en overnatning kan man også vælge at købe forskellige endags-spa-pakker, hvoraf somme også inkluderer brunchen.
Kurhotel Skodsborg kan altså klart anbefales til dem som trænger til noget ekstra afslapning og forkælelse.

Hvor?
Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
Hvornår?
Spa og fitness: Man-fre: 06.00-22.00, lør-søn: 07.00-21.00, helligdage: 07.00-17.00
(pånær 24. og 31. december og 1. januar, tjek nedenstående link)
Andre åbningtider til restauranter mm tjek: http://skodsborg.dk/kurhotellet/aabningstider/
Andet?
http://skodsborg.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *