Jack’s Wife Freda

Du kender måske populære Jack’s Wife Freda fra et hav af Instagram-billeder, men alligevel synes jeg nu, at caféen skal have et par ord med på vejen. Jack’s Wife Freda serverer en kolossal lækker morgenmad, men består også af en frokost- og aftensmadsmenu. Alting var virkelig frisklavet, og jeg kan i den grad anbefale deres mint-lemonade og deres Madame Freda, som er æggeretten du ser ovenstående. Ejerne bag den gennemførte café er Dean og Maya, som opkaldte caféen efter Deans bedstemor, der hed Freda (bedstefaren hed selvfølgelig Jack) og som var en karismatisk personlighed.  Med hendes personlighed og med det hun stod for i bagtankerne, samt med deres bopæl i New York og deres baggrunde i Israel og Syd Amerika åbnede de og skabte Jack’s Wife Freda i 2012. Hvis du skulle være interesseret i opskrifterne fra caféen, har de endda udgivet en hel kogebog, som du eksempelvis kan købe i McNally Jacksons boghandel, som jeg har skrevet om her. Igen minder jeg lige om min lille tommerfingerregel, som jeg har nævnt tidligere: man skal undgå de typiske brunch- spisetider, hvis man vil undgå ventetid, for ellers er der højst sandsynligt ret crowded – man kan oftest heller ikke bestille bord, da de kun tager imod walk-ins.
Så kom tidligt! Jack’s Wife Freda er et must!

Hvor?
224 Lafayette St, New York, NY 10012
Hvornår?
Man-lør: 8.30-00.00 og søndag: 8.30-22.00
Andet?
http://jackswifefreda.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *