Dragsholm Slot

Dragsholm Slot er nok et af de bedste weekend-get-away steder, jeg nogensinde har prøvet. Så snart du kører ind over matriklen til slottet, får du fornemmelsen af ren idyl og afslapning, og det er også de to ord, jeg nemt kan knytte til stedet efter mit ophold. Dragsholm Slot er virkelig smukt og ligger omgivet af Geopark Odsherred, så du har naturen helt tæt på i form af fx. Lammefjorden. Min kæreste og jeg havde én overnatning i hovedhuset på et super lækkert værelse, og med vores tid på slottet nåede vi en del. Vi gik nogle ture i den skønne natur, gik på opdagelse på slottet og så alle de fascinerende rum, spiste snacks, kage og drak kaffe på deres lækre fancy udendørs madbar, fik 3 retters menu og drinks i bistroen, og dagen efter stod vi op til det lækreste morgenbord. Alt sammen mad, hvor der er taget udgangspunkt i årstidens råvarer fra det omkringliggende område. Maden var vitterligt fantastisk. Der findes dog mange allerede sammensatte slotsophold, som du alle sammen kan finde på deres hjemmeside. Hvis du skulle mangle inspiration til dit ophold, findes der en masse aktiviteter så som fx. svampeture, outdoor-træning, urtevandring, yoga osv. Næste gang jeg er der, gad jeg vildt gerne prøve deres gourmet restaurant, som har fået en Michelin-stjerne – det skulle også være helt fantastisk. Men både bistroen, morgenmaden og madbaren var virkelig også helt perfekt. Som du nok kan fornemme, var der absolut intet at klage over, og alting vi oplevede på stedet, var virkelig gennemført og lavet til perfektion. Det er det perfekte sted at komme ned i gear og blive forkælet.

Hvor?
Dragsholm Allé 1, 4534 Hørve
Andet?
http://www.dragsholm-slot.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *