Cha Cha Matcha

I Little Italy ligger den fineste lille lyserøde matcha-bar navngivet Cha Cha Matcha!
I den lille café kan du få alt, hvad hjertet begærer af matcha-varer både is, lemonader, klassikere som matcha latte og endda bagværk, som indeholder matcha. Jeg kan især anbefale deres matcha-special-swirl, som var en vildt forfriskende softice, eller deres matcha-lemonade, som også sad lige i skabet og matchaen kunne smages lidt mere. Og hvad er så lige dillen ved det grønne matcha- pulver? Ja faktisk er matcha knuste grønne theblade fra Japan, og efter sigende skulle pulveret indeholde mange flere antioxidanter end almindeligt grøn the, have en beroligende effekt (pga. aminosyren L-Theanin) og besidde et hav af andre sundhedsfremmende faktorer. Men de helt konkrete videnskabelige beviser må du nok slå op på Google ;)) Ihvertfald smager Matcha super lækkert, og hos Cha Cha Matcha pifter de det grønne pulver op på alle tænkelige måder. Der er både mulighed for at sidde indendørs i selve caféen, eller hvis du er heldig, at få en plads på en af bænkene udendørs, så man rigtig kan mærke byens puls.

Hvor?
373 Broome St, New York, NY 10013
Hvornår?
Man-tors: 8.00-19.00, fre: 8.00-20.00 og lør-søn: 9.00-20.00
Andet?
https://chachamatcha.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *