Baryl

For nylig var jeg nede og besøge Baryls nye location på Århusgade med en god veninde. De er nemlig netop flyttet fra deres lokaler på Nørrebro, og er nu endt i nogle virkelig hyggelige lokaler på Østerbro. Udover at se lokalerne, smagte jeg også deres mad for første gang, og det skuffede bestemt ikke. Menukortet er småt men godt, og består af kun 7 retter. Alle retterne serveres indtil kl. 16, og kun 2 af dem fra kl. 11 af. Avocadomad, chiagrød, andeburger og sammensatte tallerkener med lidt af hvert, er blandt andet at finde på kortet. Jeg fik retten med det sjove selvironiske navn kaldet “bloggertallerken”, og den var smagfuld, enkel og god. Maden er baseret på økologi og gode råvarer, hvilket også kan ses og smages på retterne. Stemningen er total afslappet, og du bestiller i baren. Et rigtigt hyggeligt søndags-spisested med kæresten, familien eller en god ven.

Hvor?
Århusgade 78, 2100 København Ø
Hvornår?
Man-fre: 8.00-17.00 og lør-søn: 9.00-17.00
Andet?
https://www.baryl.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *