Torben- og Susanne Lov // Lov i Listed

 Inspireret af Lov i Listed - Johanne Schack Torben- og Susanne Lov

Noget af mit absolut favorit keramik kommer fra Lov i Listed på Bornholm. Parret bag, Torben Lov og Susanne Glerup Lov, er hamrende seje, dygtige og fulde af drivkraft. Tilsammen driver de et keramikværksted med tilhørende butik i Listed på Bornholm. Torben og Susannes keramik er rygende populært (de har b.la. et tæt samarbejde med Kadeau – hvortil de har lavet et stel i samme navn) og keramikken bliver revet væk fra hylderne – dette med god grund. Alt deres keramik er betagende smukt og inspireret af den skønne natur, der omgiver dem. Jeg kontaktede dem for at høre om de ville videregive deres 3 aller bedste tips til, hvad man skal opleve i Danmark – og det ville de. Deres tips indeholder også brands som de holder af og kan anbefale. Læs mere om deres bornholmske favoritter lige her! 

Wild Distillery

Er et lille bornholmsk mikrodestilleri der producerer gin og vodka. Vi drikker stort set aldrig drinks eller spiritus men da en af vores venner bød os på en gin blev vi ret imponerede over hvor god en smag og kvalitet deres gin er. Så fik vi lært at sætte pris på en gin og tonic.Der ligger opskrifter på deres hjemmeside og de har en webshop. I disse corona tider har de også en luksus håndsprit. Da det pludseligt ikke var til at opdrive håndsprit nogen steder skyndte de sig at producere. Nu kan folk få og købe håndsprit sålænge der er behov. En rigtig Bornholmer gin må man kalde Wild Botanicals som er med enebær der er sanket i Ravnedalen på Bornholm. Se mere lige her.

Rar Natur

Er også et nyere Bornholmsk firma. Anita Wøldike der står bag firmaet har håndrørt sine cremer i mange år.Hun har skabt en produktserie som er helt ren. Hovedparten af ingredienserne er økologiske eller biodynamiske. Det er en rar tanke at vide når vi jo godt ved at alt hvad vi smører på huden trækker ind i kroppen. Torbens tørre ler hænder elsker Body Butter, men han har den nu ikke helt i fred da den fungerer perfekt som en kropscreme. Balsam bruger vi også begge den er eminent til tørre pletter. Ansigtscremen er en daglig nydelse, fyldt med antioxidanter og gode olier. Hun har også en fin hjemmeside med webshop. Se mere lige her.

Hammerhavnens Kiosk

Jeg har altid elsket den lille Sæne Havn i Sandvig, mere kendt som Hammer Havn. Nævner jeg Hammerhavns Kiosk kan jeg altid lokke Torben med. Vi er altid på lækre dele sandwich, hænger ud ved havnen og nyder udsigten op til Hammershus eller går en af de utallige gode vandreture som området byder på.Slutter ved vores udgangspunkt med en god kop kaffe og ynglingskagen som er valnøddemarengs-kage med softice eller cremefraiche. Tit er der en frisk vind men så trækker man i læ eller sætter sig indendørs. Se mere lige her.

Bornholmer-naturen

Til dagligt bruger vi naturen hjemme i Listed. Vores lille badelagune Høl, strandstien til Svaneke eller gemme os i klipperne. En gang imellem tager vi en tur rundt på øen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *