Wulff & Konstali

Indgang til Wulff & Konstali – Anbefaling af Johanne Schack Lækre retter fra Wulff & Konstali – Anbefaling af Johanne Schack Indretning hos Wulff & Konstali – Anbefaling af Johanne Schack Bordopdækning hos Wulff & Konstali – Anbefaling af Johanne Schack Brunch hos Wulff & Konstali – Anbefaling af Johanne Schack Interiør hos Wulff & Konstali – Anbefaling af Johanne Schack

Wulff & Konstali

Hvis man kigger efter lækre steder på den københavnske morgenmads-scene, skal man ikke lede længe, før man naturligvis støder på omtale af Wulff & Konstali. Og det er med god grund. Hos Wulff & Konstali fåes brunch baseret på årstidens råvarer. Konceptet er det efterhånden klassiske koncept, hvor du selv får lov til at vælge mellem 22 forskellige retter, og dermed sammensætter præcis den brunch du ønsker. Brødet er hjemmebagt, og alle retterne er lavet fra bunden. De er smukt anrettet, friske og velsmagende. På menuen fåes helt sikkert noget for enhver smag, men jeg var især glad for deres græske yoghurt med hibiscussyltede æbler og mandel-rugkrumme samt deres birkesvafler. Derudover ej at forglemme deres lækre bagværk. Til din brunch kan du nyde god kaffe og friskpresset juice. Wulff & Konstali ligger flere steder i København og også ved Waterfront i Hellerup, som jeg besøgte. Her er stedet lyst, venligt og rummeligt, og tilmed er der udsigt til vandet. Om sommeren kan du også spise udendørs, hvilket er så hyggeligt. Et sted jeg klart vil besøge igen.

Hvor?

Philip Heymans Allé 17, 2900 Hellerup (findes også på Nørrebro, Amager og Islands Brygge)

Hvornår?

Man-fre: 8.00-19.00 og lør-søn 8.00-18.00 (brunch serveres fra 9.00-15.00)

Andet?

https://www.wogk.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *