Louisiana

Facade og indgang hos Louisiana – Anbefaling af Johanne Schack Lanterner hos Louisiana – Anbefaling af Johanne Schack Udstilling hos Louisiana – Anbefaling af Johanne Schack Udsigt og skulptur hos Louisiana – Anbefaling af Johanne Schack Louisiana

Louisiana er en klassiker som nok de fleste kender, men som jeg alligevel synes fortjener en plads på min hjemmeside. Louisiana er og bliver et af mine yndlings-museer, og er et museum, der får mine varmeste anbefalinger. Louisiana har årligt 6-10 forskellige spændende udstillinger samt egen kunstsamling. Der er altså nok moderne kunst at gå på opdagelse i. Udover udstillingerne formår Louisiana at skabe et hav af fede events som bl.a. Artist Talks og Louisiana Live – hvor du kan opleve samtaler med diverse skuespillere og forfattere. Der er også altid kreative aktiviteter for børn. Museet ligger i naturskønne omgivelser, omringet af en fin skulpturpark med udsigt udover Øresund. Så udover at bevæge dig rundt indendørs, er det i den grad også værd at gå en tur udenfor i parken. Louisiana har desuden en virkelig fed museumsbutik, og en skøn café med lækker buffet eller sandwich, kaffe og kage. Ja Louisiana har altså alt det et godt museum skal have, og der er ikke meget at sætte en finger på. Det er altså det perfekte sted at besøge i sin efterårsferie (måske i kombination med Årstidernes lækre Gårdbutik som ligger lige i nærheden). God fornøjelse!

Hvor?

Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk

Hvornår?

man: lukket, tir-fre: 11.00-22.00 og lør-søn 11.00-18.00

Andet?

https://www.louisiana.dk/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *