Castellammare del Golfo

Hvordan er byen og hvad skal man se? 

Næst-sidste stop på Sicilien brugte vi i Castellammare del Golfo. Castellammare del Golfo er en billedskøn, autentisk perle som ligger ved vandet. Byen er opbygget omkring den lille havn, og rundt om byen ligger smukke bjerge. Når du besøger Castellammare del Golfo skal du udforske de små stræder, spise aftensmad på havnen, nyde lækker is og besøge de nærliggende strande. Især om aftenen bliver byen livlig, da alle bruger de varme dage ved stranden.

Hvor skal du parkere? 

Langs en af hovedgaderne Corso Giuseppe Garibaldi er der en del betalings-skråparkeringer. Disse er nemme at parkere ved og ligger centralt. Grundet ZTL zoner (indkørselsforbud pga. miljøet) kan bilen dog ikke holde der hele dagen, og det er vigtigt du får den fjernet, inden du får en bøde og evt. fjernet din bil. Vi valgte derfor at holde udenfor ZTL-zonen, lidt længere oppe i byen, hvor du kan holde gratis. Selvom gaderne er små, er der faktisk rigelig med parkering – især hvis du parkerer inden spisetid hvor det vrimler med folk.

Hvor skal du spise? 

Ristorante Cumpà: Skøn og hyggelig restaurant nede ved havnen. Fantastisk god Spaghetti alle Vongole og kolde Moretti øl!

Mama Cocha: Fantastisk god pizza – hyggelig placering på en af hovedgaderne.

Gelateria Vernaci: Noget af det bedste is vi fik på Sicilien. Lokalt velbesøgt sted med billig kvalitets-is. Skønne og hyggelige siddepladser.

Quattro Canti: Gode pizzaslices. Perfekte til frokost eller den lille aftensult.

Hvor skal du tage på stranden? 

Mens vi boede i Castellammare del Golfo, besøgte vi både stranden i San Vito Lo Capo og stranden som ligger lige uden for Castellammare del Golfo. Det tager omkring 1 lille times tid at køre til San Vito Lo Capo men det er hele turen værd. Her finder du fuldstændig turkisblåt vand og den rene bounty strand. Så smukt. Hvis du ikke er frisk på en lang køretur, er stranden lige uden for Castellammare del Golfo også god. Vandet er ikke nær så turkisblåt, men stadig en smadder skøn strand med god plads.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *