Sidecar

Fronten hos Sidecar – Anbefaling af Johanne Schack Lækker brunch og juice hos Sidecar – Anbefaling af Johanne Schack Buffetbordet hos Sidecar – Anbefaling af Johanne Schack Interiøret hos Sidecar – Anbefaling af Johanne Schack Æg, chiagrød mm. hos Sidecar – Anbefaling af Johanne Schack

Sidecar

Hos Sidecar kan du få formidabel lækker weekend brunch. Intet mindre. Det foregår sådan at du vælger imellem de 4 forskellige slags brunch, som bliver serveret direkte fra køkkenet til bordet. Resten af morgenmaden tager du så selv fra buffeten, så mange gange du vil. Og den buffet BUGNER med lækkerier. Oste, frisk frugt, salater, små madder, croissanter, forskellige slags kompot og jeg kunne forsætte. Det vil ingen ende tage. Der er simpelthen så meget at vælge imellem. Alting er lækkert anrettet og der er hele tiden friske forsyninger. Det spiller max. De lækkerier, som du får serveret ved bordet, har du også rig mulighed for at få mere af, hvis du stadig skulle have lyst. Brunchen koster mellem 159-169 kr, hvilket jeg synes er en virkelig god pris, når man tænker på kvaliteten. Sidecar er generelt virkelig lækker, stemningen er god og servicen dejlig afslappet. Vi var heldige at få vinduespladser, hvilket var smadder hyggeligt. Anyways – jeg kan klart anbefale dig at spise din næste brunch på Sidecar.

Psst! Brunchen er kun i weekenden, men på hverdage kan få gode morgenmadsretter og lækre madder. Tirsdag-søndag aften tager Maobao over i køkkenet.

Hvor?

Skyttegade 5, 2200 København N

Hvornår?

Man: 8.00-16.00, tirs-ons: 8.00-22.30, tors: 8.00-00.00, fre: 8.00-00.30, lør: 9.30-00.30 og søndag: 9.30-22.30

Andet?

https://www.sidecarnoerrebro.dk/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *