Gili Trawangan

Solnedgang over Gili Trawangan – Anbefaling af Johanne Schack Pink Coco Hotel på Gili Trawangan – Anbefaling af Johanne Schack Siddepladser på Pink Coco Hotel Gili Trawangan – Anbefaling af Johanne Schack Smukkeste vand på Gili Trawangan – Anbefaling af Johanne Schack Lækre velkomst juice på Gili Trawangan – Anbefaling af Johanne Schack Morgenmad på Gili Trawangan – Anbefaling af Johanne Schack

Gili Trawangan

Efter nogle dage i Seminyak drog vi mod de populære Gili-øer, og nærmere Gili Trawangan. Trawangan er virkelig et paradis. Selvom man oftest hører, at øerne er meget velbesøgt af turister, synes jeg alligevel på daværende tidspunkt da vi besøgte øen, at det slet ikke var slemt. Trawangan har stadig formået at bibeholde idyllen, og hvis man vælger at bo lidt ude fra den mest hektiske halvdel af øen, er det perfekt. Vi boede på PinkCoco Hotel som jeg i den grad kan anbefale, da det ligger lidt afsides. Øen er alligevel så lille, at man sagtens kan gå til restauranter mm. hvor end man bor. Værelserne var virkelig lækre, og det samme var morgenmaden og servicen. Selve hotellet var også total gennemført indrettet i en lyserød farve. Vi var meget glade for de dage vi havde på Trawangan. Her kan du dase på kridhvide strande, bade i turkisblåt vand og nyde ø-livet. Jeg kan helt sikkert anbefale dig at cykle øen rundt, det er en virkelig hyggelig oplevelse – gåben, cykler og hestevogne er faktisk også den eneste måde at komme rundt på, da der ingen biler er på øen. En anden spændende ting er at besøge øens udendørsbiograf på Hotel Villa Ombak. Her kan du se film under åben himmel om aftenen lige ud til vandet. Derudover kan jeg anbefale dig at besøge øens Food Night Market, spise smoothie-bowls på Kayu Café og ikke mindst frokost på Pearl Beach Lounge. Sig hej til Bali’s bounty!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *