Hotel Frederiksminde

Indgangsparti hos Hotel Frederiksminde – Anbefaling af Johanne Schack Lækre snacks hos Hotel Frederiksminde – Anbefaling af Johanne Schack Torsk hos Hotel Frederiksminde – Anbefaling af Johanne Schack Udendørs siddepladser hos Hotel Frederiksminde – Anbefaling af Johanne Schack Lam fra Feddet hos Hotel Frederiksminde – Anbefaling af Johanne Schack Dessert hos Hotel Frederiksminde – Anbefaling af Johanne Schack Interiør hos Hotel Frederiksminde – Anbefaling af Johanne Schack Hjemmebagt brød hos Hotel Frederiksminde – Anbefaling af Johanne Schack Hotel Frederiksminde

Et sted jeg er fuldkommen forelsket i efter mit besøg, er Hotel Frederiksminde. Jeg kan simpelthen ikke få armene ned over, hvor gennemført hele oplevelsen var på deres michelin-restaurant. Maden er baseret på nøje udvalgte råvarer fra naturen omkring Præstø, lokale leverandører samt deres egen køkkenhave. Råvarerne kommer altså direkte fra jord til bord, og kvaliteten er derfor i top. Dette kunne i den grad også smages. Vi fik serveret torsk med selleri, dild og muslingesauce, dernæst økologisk lam fra Feddet med sort hvidløg, enebær og kål, og til slut rabarbersorbet med ymer, jernurt og yogurtcrumble. Jeg har ikke en eneste finger at sætte på retterne – de var fuldstændig fantastiske. Totalt gennemført smagsmæssigt og meget smukt anrettet. Servicen og rammerne omkring frokosten kunne heller ikke være bedre. Jeg overnattede desværre ikke på Hotel Frederiksminde, men jeg ville helt sikkert gøre det, hvis jeg får muligheden. Værelserne og faciliteterne på hotellet er virkelig smukke, for ej at forglemme naturen omkring. Du kan fx købe forskellige opholdspakker, som indeholder overnatning og diverse spisninger i Frederiksmindes køkken. Jeg glæder mig allerede til mit næste besøg!

Hvor?

Klosternakken 8, 4720 Præstø

Hvornår?

Restaurant 
Sommerperiode (frokost): ons-lør: 12.00-15.00

Vinterperiode (frokost): fre-lør: 12.00-15.00

Aften generelt: 18.00-21.00

Søndag og mandag: lukket

Andet?

https://frederiksminde.com/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *