Pizzeria 54

Front med neonskilte hos Pizzeria 54 – Anbefaling af Johanne Schack Lækker hvid pizza hos Pizzeria 54 – Anbefaling af Johanne Schack Burrata og peberfrugt hos Pizzeria 54 – Anbefaling af Johanne Schack Interiør hos Pizzeria 54 – Anbefaling af Johanne Schack To slags antipasti hos Pizzeria 54 – Anbefaling af Johanne Schack

Pizzeria 54

Hvis du skal have lækker italiensk mad på Vesterbro, så skal du besøge Pizzeria 54. Bag restauranten står Morten Kaltoft og Emil Alsbo, som også er mændene bag Osteria 16 og Spaghetteria (som du kan læse om lige her).  Pizzeria 54 er et lille hyggeligt og intimt sted med plads til kun 35 gæster. Dog er der også mulighed for at købe takeaway, hvis du ikke er heldig at få en plads. Hos Pizzeria 54 serveres gedigen italiensk mad, hvor mange af råvarerne er importeret direkte fra Italien. For kun 250 kr pr. person får du 3 antipasti samt pizza. Det er virkelig billigt, i forhold til den kvalitet retterne fremstår i. Jeg er især fan af deres baccala på castelfranco salat og deres hvide pizza med porchetta og stracchino, men der er ikke en finger at sætte på nogle af retterne, som bliver serveret. Servicen er super down to earth, og man får forklaret retterne nøje inden man bestiller, og ikke mindst når de serveres, hvilket er super rart, hvis man ikke lige kender til alle de italienske ingredienser. Så hvis du er til italiensk mad i rolige, hyggelige rammer – så besøg Pizzeria 54!

Hvor?

Sønder Boulevard 541720 København V

Hvornår?

Man-søn: 17.00-00.00

Andet?

http://www.pizzeria54.dk/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *