Kaffeverket

Logo hos Kaffeverket Stockholm – Anbefaling af Johanne Schack Smuk klinke interiør hos Kaffeverket Stockholm – Anbefaling af Johanne Schack Lækre kager og drikkevarer hos Kaffeverket Stockholm – Anbefaling af Johanne Schack Rugbrødsmad hos Kaffeverket Stockholm – Anbefaling af Johanne Schack

Kaffeverket

Et lille stykke udenfor midtbyen ligger Kaffeverket. Stedet er ikke et, man umiddelbart lige går forbi og finder spontant. Man skal altså gå efter Kaffeverket for at ende op lige netop dér. Dette betyder også, at stedet slet ikke er overrendt med turister, og at det primært er svenskerne selv, der sidder og arbejder eller nyder hinandens selskab. Kaffeverket er en hamrende hyggelig kaffebar og café, hvor du kan få både sødt og salt at spise. På menuen finder du blandt andet morgenmads-retter så som chiagrød og yoghurt, rugbrødsmadder, salater, supper og et hav af lækkert bagværk. Alting er i et overkommeligt prisniveau og flot anrettet. Jeg kan klart anbefale dig deres rødbedehummus på rugbrød med feta og dukkah, og efterfølgende et stykke kokostoscakaka. Nøj de to ting smager lækkert og er meget veltilberedte. Så hvis du mangler et sted at få kaffe og kage, eller blot lidt let frokost som er en fryd for øjet og ikke mindst dødlækkert, så skal du besøge Kaffeverket.

Hvor?
Sankt Eriksgatan 88, 113 62 Stockholm
Hvornår?

Man-fre: 7.00-18.00 og lør-søn: 9.00-18.00

Andet?

http://kaffeverket.nu/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *