Fabrique Stenugnsbageri

Front hos Fabrique Bakery Stockholm – Anbefaling af Johanne Schack Interiør hos Fabrique Bakery Stockholm – Anbefaling af Johanne Schack Disk med bagværk hos Fabrique Bakery Stockholm – Anbefaling af Johanne Schack Kardemommesnurrer og kanelbullar hos Fabrique Bakery Stockholm – Anbefaling af Johanne Schack Fabrique Stenugnsbageri

Duften og smagen af kardemomme bliver man aldrig træt af. Aldrig. Kardemommesnurren har i den grad meldt sin entre på den københavnske madscene, og du har nok allerede sat tænderne i en hos Juno the Bakery. Hvis ikke, så skal du prøve dem. MEN hvis du skal til Stockholm, hvor de svenske kanelbullar og kardemommesnurrer næsten er hverdagskost, så skal du spise dem hos Fabrique. Fabrique er en kæde af bagerier, som er at finde mange steder i Stockholm, så der er ingen undskyldning for ikke at aflægge dem et besøg. Deres bagværk er fantastisk, og deres forskellige snurrer sidder lige i øjet. Med en varm kakao med flødeskum ved siden af, bliver det næsten ikke bedre. Udover førnævnte kan du blandt andet også få brød, andre kager, små morgenmadsretter og friskpresset juice. Alt der bages er baseret på naturlige råvarer og godt håndværk, og den høje kvalitet kan mærkes. Et must når du er i Sverige!

Hvor?

Fabrique har mange adresser i Stockholm, tjek deres hjemmeside for info. Hvis du dog skal være nogenlunde sikker på siddeplads, så har Rosenlundsgatan 28, 118 53 Stockholm flere siddepladser end de andre bagerier som er ret små.

Hvornår?

Man-fre: 7.00-18.00 og lør-søn: 8.00-16.00

Andet?

http://fabrique.se/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *