Brød

Brød set udefra – Anbefaling af Johanne Schack Udvalg af kager hos Brød – Anbefaling af Johanne Schack Interiør hos Brød – Anbefaling af Johanne Schack 4 forskellige kager fra Brød – Anbefaling af Johanne Schack Det er ikke kun i København, at det vrimler med gode bagerier som fx. Andersen & Maillard, Juno the Bakery og Mirabelle  og Århus som fx. har La Cabra. I Odense har de nemlig også bageriet Brød, som i den grad også er godkendt. Hos Brød får du bagværk uden så meget firkumdik og finesse, men som simpelthen bare smager afsindig godt. Kagerne bevarer det udseende, hvor man virkelig kan se, hvad der er i kagerne. Simpelt og enkelt. Alt er bagt fra bunden, og selv kaffen er håndristet og udviklet af Brød. Ovenstående ses en brunsvigersnegl, en marcipansnegl, et hindbærhjerte og en citrondrøm. De var alle meget velsmagende og nybagte – men hvis du ikke er på Fyn så ofte, så burde du jo også spise en brunsviger. Og den her brunsviger spiller max. Totalt snasket og virkelig god. Omgivelserne er rolige og hyggelige, og betjeningen rar. Brød er altså et alletiders sted at besøge – både hvis du vil nyde kagen og kaffen hos dem, men også hvis du blot mangler den gode kage til eftermiddagskaffen derhjemme.

Hvor?
Kongensgade 38, 5000 Odense C
Hvornår?
Man-fre: 9.00-18.00, lør: 9.00-16.30 og søndag: lukket
Andet?
http://www.brød.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *