Kafeteria – SMK

Statens Museum for Kunst set udefra – Anbefaling af Kafeteria af Johanne Schack Kafeterias interiør – Anbefaling af Kafeteria SMK af Johanne Schack Forskellige friske grøntsagsretter – Anbefaling af Kafeteria af Johanne Schack Smukke kager ved disken – Anbefaling af Kafeteria af Johanne Schack Kyskage – Anbefaling af Kafeteria af Johanne Schack Kun 3 små måneder har Kafeteria eksisteret hos Statens Museum for Kunst, men på blot de få måneder, har stedet formået at skabe sig et vanvittig lækkert spisested, som jeg varmt kan anbefale. Bag Kafeteria finder du Frederik Bille Brahe (som du måske kender fra fx Atelier September og Apollo) og Jakob Kjær. Økologi, årstidernes skiftende råvarer og enkelhed er nogle af overskrifterne, der fokuseres på. Hos Kafeteria er menukortet ikke stort, men til gengæld er de ting du finder super veltilberedte. Grøntretter, kød, suppe, ragout og forskellige hjemmebagte kager og brød er noget af det, du kan sætte tænderne i. Jeg kan klart anbefale dig at prøve noget af deres hjemmebagte bagværk og deres forskellige grøntretter – alting meget afstemt og super frisklavet – for ikke at nævne den fine anretning på de farvede tallerkener. Deres iste og juice var også rigtig skønne, og dejligt milde i smagen. Omgivelserne i Kafeteria er meget kunstneriske, stilrene og stemningsfulde: både fordi caféen ligger inde i SMK, men også fordi der er højt til loftet, designermøbler, smukke store lamper, og grønne planter. Indretningen er lavet i samarbejde med kunstneren Danh Vo. Et perfekt sted at spise en lækker frokost.

Hvor?
Sølvgade 48-50, 1307 København K (inde i Statens Museum for Kunst)
Hvornår?
Man: lukket, tirs-søn: 11.00-17.00 og onsdag: 11.00-20.00
Andet?
https://www.kafeteriasmk.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *