Christel Pixi

Collage af Christel Pixi Christel Pixi

Jeg er vildt spændt over at præsentere jer, for mit nye koncept her på min hjemmeside. Jeg vil nemlig fremover få nogle af de personligheder, jeg finder aller mest inspirerende til at give jer deres 3 aller bedste tips og guides til netop deres yndlingssteder i Danmark.

Jeg er herre stolt over at have fået Christel Pixi, som jeg selv har fulgt i årevis, til at være den første i rækken. Christel er den sejeste kogebogsforfatter til min absolutte yndlings-bage-bog “Grønne Kager”, som hun har lavet i samarbejde med Aarstiderne. Den er vanvittig lækker, og man kan virkelig se Christels talent med bagværk. Derudover er hun blandt andet DJ, har den fedeste tøjstil, de sejeste frisurer – og virker ikke mindst til at være den sødeste mor og kone (gift med kunstneren Pato Siebenhaar).

Giv en stor applaus til Christel – og læs hendes insider tips her!

Refshaleøen ved vindmøllerne og teaterøen HELT ude ved kanten

Det er som om at det har været et glemt spot i København, og derfor er her stadig råt og hyggeligt, Engang kunne man komme herud når man cyklede. Nu kan man både sejle og tage bussen. Alle tider på året er der skønt herude, jeg har altid ELSKET store åbne spaces, som landingsbaner og store parkeringspladser, ved egentlig ikke hvorfor, men jeg får samme fornemmelse herude, plus der er ufattelig hyggeligt i området med Banchina, som også er højt på min liste over awesome steder. Var herude mens det var -8, og det er med badning og sauna og vand usigt OG god kaffe, hjemmebagt brød og vin. Hvad mere kan man bede om.

Mårup Havn Samsø

Jeg blev forelsket i Samsø for 4 år siden, da vi lejede et hus her første gang, vi har været tilbage hver sommer lige siden, vi bor i Mårup havn, en gemt lille skat i Danmark, det er med krabbe fiskning og strand besøg hver dag. Sidst tog vi afsted i maj, så det var med friskplukket blå muslinger fra havnen og Rarbarber i den have vi havde. Høj sol og stort frokost bord hver dag. Intet mindre end fantastisk og meget dansk.

Vesterbro

Jeg bor på Vesterbro og jeg elsker alt ved mit hood. Så den bliver svær at dele op, jeg har boet på alle broerne og Bryggen i København, men dette er mit yndingssted. Og allermest yndlings er min oase af et hjem. Men det tæller nok ikke i denne sammenhæng 😉 Jeg elsker Kihoskh på Sdr Boulevard, og anbefaler den altid til turister, det er pisse dyrt, men det er ret Berlin møder New York også lige i Baghaven, man kan få awesome ting og drikkevarer også er der altid spækket med gode magasiner og bøger. Og så kan man også lige nappe en kaffe med. Nogle ville kalde det meget Vesterbro Hipster og det er indbegrebet af det udtryk, og jeg elsker det.

Egne billeder Egne billeder

Husk du kan se mere til Christel her!

Instagram (hendes egen): https://www.instagram.com/christelpixi/
Instagram (til kogebogen): https://www.instagram.com/pixibager/
Hjemmeside: http://www.cristalmilk.dk/
Og vigtigst af alt – så skynd dig at køb hendes bog “Pixi Bager”. Den er som sagt alletiders!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *