Bager Bosse

Vinduet med kager Chokoladerulle og romkugle Kager hos Bager Bosse Bager Bosse

Dette her tip går til en vaskeægte klassiker mellem alle de nye sindssygt lækre opblomstrende bagerier i Københavns gader, nemlig Bager Bosse på Østerbrogade. Det er ikke fordi jeg er hurtigt ude her. Bager Bosse åbnede nemlig sit første bageri allerede tilbage i 1971-72. Siden dengang har det været min morfars yndlingsbager, og har nu også vundet pladsen i mit hjerte. Selvom det er en bager, der har ligget der længe, synes jeg i den grad at Bager Bosse stadig fortjener en kæmpe anbefaling. Bager Bosse er en totalt klassisk bager (også af udseende og stemning) der har styr på sit bagværk. Ikke noget firkumdik, men bare traditionelle gode sager, og så nogle af dem med lækre små twists. Hvis jeg skal anbefale dig noget, er det helt sikkert deres forskellige scones som fx. fåes i varianterne rabarber og hvid chokolade. De er kæmpe store, mega lækre og koster kun til 15 kr. pr. stk. Derudover er jeg seriøst vild med deres “chokolade rulle”. Den har en sprød nøddeskal og en alt for lækker chokolade creme i midten – det er dit absolutte must-try hos Bager Bosse.

Hvor?

Østerbrogade 132, 2100 København

Hvornår?

Man-søn: 6.00-18.00

Andet?

http://bagerbosse.dk

Kommentarer

  • Bager Bosse er bare den bedste bager på Østerbro – basta !
    Her fås det dejligste brød, oven i købet hver 7. gratis, hvis man har rabatkort.
    Her er nemlig ikke noget opskruet eller fancy som bare koster ekstra.
    De laver de skønneste kager med ægte råvarer, så man svømmer helt hen.
    Der er ikke sparet på noget, hverken på størrelse, fyld eller pynt
    Vi har flere gange bestilt festkager og lagkager til festlige lejligheder og de har bare skabt vild glæde hos store og små.
    Altid utrolig venlig betjening
    Man vil ikke fortryde et besøg hos Bager Bosse – joeee, måske lige fordi man bærer en masse syndige kalorier med hjem

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *