Two Hands Cafe

Billeder og interiør Lys i loftet Min kæreste og jeg indtog vores første morgenmad på Two Hands, der ligger i Little Italy tæt på hvor vi boede. Og det fortrød vi i den grad ikke. Two Hands er vildt hyggelig og inspireret af kysterne i Australien, og ikke mindst af deres afslappende måde at leve på. På menuen finder du noget for enhver smag, både æg og sandwiches, chia grød og acai bowls. Deres granola bowl og avocado-toast som ses ovenstående var virkelig lækkert, og derudover sidder deres cortado lige i skabet. Interiøret i caféen er helt vanvittigt fint med de flotte “himmelbilleder” og alle de mange lyskæder i loftet – ligesom maden, som udover at være vildt lækker,også er flot anrettet på smuk keramik. Stedet er ret småt, så vær der endelig omkring deres åbningstid, hvor det er nemt at få bord. En lille tommelfingerregel er generelt at undgå de typiske brunch spisetider, hvis man vil undgå ventetid, for ellers er der højst sandsynligt ret crowded – man kan oftest heller ikke bestille bord, da de kun tager imod walk-ins. Men hey! Two Hands er et must!

Hvor?
164 Mott St, New York, NY 10013
Hvornår?
Man-søn: 8.00-17.00
Andet?
http://www.twohandsnyc.com

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *