Dansk Form

Butikken udefra Genbrugsting Blå vægge En anden design- og vintageforretning, som virkelig er fin, er Dansk Form på Sønder Boulevard. Butikken er stadigvæk i opstartsfasen, og er igang med en løbende istandsættelse, men meget snart står butikken færdig, men det er dog så heldigt at du allerede nu kan kigge forbi butikken. Som Simon meget fint har beskrevet den for mig :

“Butikken er en designbutik, der er specialiseret i vintage møbler, keramik, lamper og ting til væggen (maleri, litografi og tryk) – og derudover nyproducerede lædervarer.”

Butikken har et bredt udvalg af lækre ting, som kan sammensættes på mange forskellige måder, og derfor passe ind i lige netop din stil. Jeg er især vild med deres store samling af keramik og de flotte litografier. Bag butikken står ejeren Anders Forup, som også er manden bag smykkemærket HandcraftedCph, hvor han producerer de smukkeste håndlavede smykker, og du kan få ham til at lave dem præcis, så de passer til dine ønsker og idéer. Han er helt vildt dygtig. Derudover finder du også Simon Tuntelder, som laver de lækreste lædervarer så som tasker, punge, nøgleringe i eget navn. Fælles har butiksindehaverne stor passion for vintage, keramik, møbler og interiørting – og det kan man i den grad mærke på den meget gennemførte butik. Psst! Find yderligere information på deres Instagrams: @simontuntelder og @handcraftedcph (og hvis du er interesseret i at se mere til Anders’ smykker, kan du også besøge hans smykkebutik i samme omgang. Den ligger nemlig lige om hjørnet på Sønder Boulevard 59.)

Hvor?
Sønder Boulevard 81, 1720 København V
Hvornår?
Ingen fast åbningstider endnu, men der regnes med tors-fre: 12.00-18.00 og lørdag: 11.00-15.00 (følg løbende med på Facebook eller Instagram)
Andet?
https://www.facebook.com/danskform/

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *