Café Fika

Café Fika set udefra Salatbar Salat og smoothie Café Fika

Hvis du har brug for noget sundt, nærende og samtidig super velsmagende når du er i Århus, er Café Fika det helt rette sted. På menuen finder du først og fremmest den lækreste salatbar med varierende salater og toppings efter sæson. Jeg kan klart anbefale deres rødebedehumus og auberginecreme samt deres blandede rodfrugter og kartoffelsalat. De findes i 3 forskellige størrelser og fåes for 55-90 kr. Dette er meget rigtig rimeligt taget i betragtning af, hvor store salaterne er. Udover salater fåes også surdejssandwiches og lækre majspandekager i alverdens afskygninger, samt et hav af friskpressede juices og hjemmelavede smoothies. Du kan sidde og spise i den lille hyggelige café, hvis du er heldig at få plads, eller du kan tage retterne med hjem som takeaway. Udover at Café Fika selvfølgelig er en café med god mad, sælger de også en masse fine produkter til boligen og køkkenet. Café Fika er altså en combi mellem butik og café, og du sidder og spiser mellem de mange fine ting og sager, hvilket skaber smukke og inspirerende omgivelser – og du kan næsten ikke undgå at købe en lille ting med hjem. Caféen har et guld økologisk spisemærke, hvilket betyder at 90-100% af deres fødevarer samt drikkevarer er økologiske. Thumbs up!

Hvor?

Jægergårdsgade 47, 8000 Aarhus C

Hvornår?

Man-søn: 8.30-20.30

Andet?

http://cafefika.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *