Aarhus Central Food Market

Set udefra Markedet indvendigt Mikkeller Pasta og øl Et andet sted jeg var ude at spise i Århus, var på Aarhus Central Food Market. Jeg tog derhen hele 2 gange på den korte tid, jeg var i byen, så det er virkelig et sted, du skal aflægge et besøg, og du vil med garanti ikke fortryde det! Jeg tror, at Aarhus Central Food Market er det hyggeligste madmarked, jeg har besøgt i Danmark. Atmosfæren er virkelig, virkelig hyggelig, og selve indretningen er meget gennemført, tiltalende, og lyskæderne der findes rundt omkring på hele markedet topper lige stemningen. På markedet findes flere områder, hvor du kan sidde og nyde din mad, men i de travle perioder på dagen må du væbne dig med tålmodighed, da der kan være lidt rift om bordene – men lad dig ikke slå ud, for folk er gode til at klemme sig sammen og gøre plads til alle. Selvom markedet arealmæssigt ikke er det største, hvilket også er med til at gøre det intimt og ekstra hyggeligt, er der i den grad madboder for enhver smag. Du finder eksempelvis asiatisk fra Bangkoch, smørrebrød fra Kähler, tapas fra CANblau og derudover et hav af lækre delikatesse forretninger så som Landmad og Mikkeller Bottle Shop. Jeg kan helt klart anbefale pasta retten ‘A’l Funghi e Carciofo’ fra den italienske madbod Pomodoro, som var sindssygt velsmagende og lavet til perfektion, en stensikker vinder hvis du er en rigtig pasta-elsker. Derudover var Citra øllen fra Mikkeller også super lækker, og ikke mindst æblegrøden med flødeskumsskyr fra GRØD faldt i super god jord hos mig. Aarhus Central Food Market er altså et perfekt sted at tage hen for at få tilfredsstillet alle smagsløg og ikke mindst nyde maden i de hyggeligste omgivelser!

Hvor?
Skt. Knuds Torv 7-9, 8000 Aarhus C
Hvornår?
Man-tirs: lukket, ons-søn: 11.00-21.00
Andet?
http://aarhuscentralfoodmarket.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *