Meyers Spisehus

Meyers Spisehus i Lyngby er et virkelig fedt sted bestående af en 700 mstor food hall.
I spisehuset finder du, udover selve restauranten, en bager hvor du om morgenen kan købe lækre hjemmebagte brød, kager mm. fra Meyers Bageri og friskbrygget kaffe. Derudover en kølemontrer med skønne forfriskende drikkevarer, en takeaway sektion, hvor der kan bestilles de fleste retter fra menukortet i restauranten både til frokost og aften. På restaurantens nuværende menukort fås klassiske frokostretter som smørrebrød samt få andre retter eksempelvis tarteletter, og til aften kan du sammensætte din egen 3 retters menu eller vælge den der er sammensat på forhånd, og hele dagen serveres lækre sprøde pizzaer. Enslydende for alle retterne er, at de er sammensat af forskellige skønne og ekstremt friske råvarer.
Jeg kan klart anbefale Meyers fantastiske flæskestegssandwich eller pizzaen med kartoffel og trøffel.
I spisehuset afholdes også diverse events både til børn og voksne så som fastelavn, Meyers løb mm. Derudover er der også faciliteter til eksempelvis teambuilding, private dining eller madlavningskurser.

Hvor?
Handelstorvet 10, 2800 Kgs. Lyngby
Hvornår?
Man-søn: fra kl. 8:00
Andet?
http://www.meyersspisehus.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *